forsiden | aktuelt | om stykket | om logo | kontakt | for de aktive | bruger ikke cookies

Niels Lind og natmændene

et drama i 1700-tallets Kalundborg

Af Jens Balslev

Teatret Handsken har i samarbejde med en række andre amatørteatergrupper i Kalundborgområdet et stort anlagt historisk drama parat til opførelse i Kalundborg i september 2010.

Natmændene og den arrige godsforvalter

Manuskriptet er skrevet med udgangspunkt i Tyge Kroghs bog ’Det store natmandskomplot. En historie om 1700-tallets kriminelle underverden’, Samlerens Forlag, 2000. Heri gives på basis af retsakter og andre kilder en detaljeret beskrivelse af godsforvalter og prokurator Niels Lind og hans store retsopgør mod natmandsverdenen i 1730-erne. Det enestående ved denne historiske skildring er det sjældne indblik man får i den tids personer, både blandt borgerklassen, men også blandt den absolutte underklasse, natmandsverdenen, som levede en kriminaliseret pariatilværelse, frygtet af byens borgere, men nødvendige på grund af deres ringeagtede arbejde som skraldemænd, skorstensfejere og håndlangere for byens bøddel. De blev opfattet som urene, bl. a. på grund af deres omgang med døde dyr og medvirken ved henrettelser på galgebakken.

Godsforvalter Niels Lind, som førte den meget omfattende retssag imod disse natmænd, faktisk danmarkshistoriens hidtil mest omfattende, var en meget farverig og kolerisk mand. Han lagde sig ud med flere af byens velanskrevne borgere, såvel som med militær og gejstlig øvrighed. Han blev anklaget for at opføre sig groft og uterligt, bl. a. over for to af byens fineste borgerfruer. Som lovkyndig førte han sager af personlig karakter til højre og venstre, men på et tidspunkt spillede han for højt spil og var lige ved at miste sin ære og agtelse. Her valgte han så at aflede opmærksomheden fra sine personlige forhold ved massivt at sætte retslige angreb ind imod natmændene. I starten mod Kalundborgs natmandsfamilier med anledning i en tvivlsom mordsag, men efterhånden imod natmænd fra hele Sjælland, som viste sig at være knyttet sammen gennem familiebånd og lyssky gerninger.

Efter flere års forhør, torturmetoder og retsmøder fik Niels Lind ca. 20 natmænd og deres familier dømt med meget hårde straffe. Mange fik dødsstraf og mange fik livstidsdomme med tvangsarbejde. Han høstede stor ære af sine utrættelige anstrengelser, for alle var enige om at frygte natmændene. Det personlige uføre, han havde rodet sig ud i, svandt stille væk, og han fortsatte som agtet godsforvalter ved Kalundborg Gods i 30 år efter retsopgøret.

Scene- og handlingsgang i stykket

Mange af de lokaliteter, hvor handlingerne udspillede sig dengang, findes velbevarede i højbyen i Kalundborg. Der har således været oplagt, at lade mange af scenerne i stykket opføre på de steder, hvor de faktisk har fundet sted i sin tid.

Derfor vil første del af stykket forme sig, så publikum bevæger sig mellem disse lokaliteter. Alle handlingstråde i denne første del danner brikker og baggrund for de retssager, der rulles op i anden del. Der startes med et optrin på pladsen foran kirken, hvor borgerne samles for at følge en synder, Hans Møller, til Gisseløre, hvor han skal henrettes for at have haft ’unaturlig omgang med dyr’. Byen bliver således nærmest tømt for indbyggere, og publikum kan vende sig mod Niels Linds bolig, Lindegården, det nuværende museum, hvor godsforvalteren er travlt optaget af papirarbejde. Her mødes han med en natmandskvinde på tyverov, et møde der udvikler sig overraskende. Denne scene afbrydes, da Niels Lind kaldes ud for at spille kegler i Ladegårdshaven med nogle militærfolk. På sin vej til keglespillet møder han to natmænd, den ene er den unge kvinde, som han kort forinden har haft i dobbeltsengen. De slæber på et par døde dyr, og der er en kort ordveksling. Keglespillet bliver dramatisk, da det kommer til klammeri mellem Niels Lind og militærfolkene. Senere foran købmand Borthigs hus i Adelgade bliver Lind på ydmygende vis arresteret af ritmester Wivet. Sidste byscene foregår ved natmandshuset i Præstegade (huset lå egentlig på Sct. Jørgensbjerg), hvor der er mange natmandsfolk forsamlet. De får besøg af en ulykkelig tjenestepige, som de tager til sig.

Anden del af stykket kommer til at foregå i museets lille gård. Her følger vi brudstykker af fire retshandlinger. De to er ’kontrasager’ og angår Niels Linds personlige forhold, og de udvikler sig ikke helt, som han har tænkt sig, og især i den anden bliver han trængt og nærmest ydmyget., anklaget for sexchikane med døden til følge. I de to andre sager er han anderledes ovenpå, for her fører han proces mod natmændene, som han kan dreje om sin lillefinger. De sidste scener er de hårde domfældelser over natmandsfamilierne og et billede af Niels Lind, der har rejst sig efter sine ydmygelser.

Nogle af de retsakter, som danner baggrund for denne del at stykket, fandt egentlig sted i lokalet under den tidligere byrådssal i Bispegården, ligesom fængslet, hvor de anklagede natmænd var indespærret under kummerlige forhold mens forhør og sager stod på, stadig kan ses i kælderen i Bispegården. Forskellige forhold gør, at vi ikke kan lade historien ’genopstå’ her, så vi er glade for, at Kalundborg Museum, der ligger i de bygninger, hvor Niels Lind faktisk boede og hvorfra han administrerede Kalundborg Gods, har indvilget i at danne ramme om disse scener.

Mange optrædende

Stykket giver et snit igennem de sociale lag i byen Kalundborg i 1730-erne. Det afgørende omdrejningspunkt er godsforvalter Niels Lind, men gennem hans fortrædeligheder, nederlag og sejre, møder vi en lang række levende skikkelser i Kalundborg og omegn. Takket være Tyge Kroghs bog har vi et nuanceret billede af det sociale liv i byen og et direkte kendskab til en vifte af personer gennem retsakter og vidneprotokoller.

For at genskabe noget af det liv, optræder der mange personer i stykket. Der er ca. 30 taleroller, nogle ganske små, men en del med en ret udfoldet psykologi. Desuden er der et tilsvarende antal statister.

Den historiske projektion

Der er store udfordringer, der skal løses som følge af at publikum skal bevæge sig rundt mellem lokaliteter i byen og at nogle af scenerne her foregår indendørs. Det skal løses ved at scenerne filmes, og vises på skærme, mens de foregår. Publikum kan således se, at der foregår noget gennem et vindue, over en mur eller bag en hæk, men får først den fulde forståelse ved at se på skærmene og lytte til højttalerne. Som storskærme ved en idrætsbegivenhed. Vi er til stede, men kan kun følge ordentlig med ved hjælp af teknologien. Samtidig skulle det markere både distance og nærvær til historien. Teknologien tillader os at få et blik tilbage i tiden, selvom begivenhederne udspiller sig foran næsen på os. I skrivende stund er planen at publikum har to muligheder for at følge begivenhederne. I første del, som foregår rundt i byen, kan en del af publikum følge med rundt på lokaliteterne, mens resten af publikum i denne del ser begivenhederne på en storskærm i sceneområdet i museets lille gård. I anden del samles publikum og skuespillere i museets lille gård og følger retshandlingerne udspille sig her.

Krog i Krogh

Tyge Krogh har læst manuskriptet, sagt god for det og viser projektet stor interesse. Han har tilbudt sin assistance, hvor vi måtte have brug for ham og hans viden. Han vil i forbindelse med opførelserne komme og holde foredrag om den historiske Niels Lind og de natmænd, han førte sit korstog imod. Han vil desuden indgå med et filmet interview i afviklingen af forestillingen.

Hvem sætter det op?

Projektet foregår i Teatret Handskens regi. Til at trække i trådene og planlægge arbejdsopgaverne er der nedsat en styringsgruppe på 6 mennesker. På nogle centrale pladser har vi professionelle folk til at forestå gennemførelsen af det store projekt. Først og fremmest har vi skuespiller og iscenesætter Brian Kristensen til at være ansvarlig for at sætte det hele i scene. Til at designe og være ansvarlig for syningen af de historiske kostumer, har vi Anna Sofie Møller Hansen, som til daglig arbejder for københavnske teatre og Cirkusrevyen. Til at tage sig af de tekniske udfordringer med optagelser af handlingsgangen undervejs i forestillingen, har vi kontakt til nogle folk fra flerkameralinien på Den Danske Filmskole. Resten af det store arbejde med forestillingen udføres af amatører og frivillige. Alle taleroller er således besat med dygtige amatører fra Kalundborg og omegn, enkelte fra Holbæk og København.

Et tilbud til Kalundborg

Dette projekt er et tilbud til Kalundborg. Tyge Krogh har i sin bog gravet en enestående historie frem. Det har været muligt på baggrund heraf at lave et manuskript som er levende og spændstigt på sine egne præmisser ved at sætte problemstillinger på spil, som er alment menneskelige og som også i en nutidig sammenhæng er psykologisk og politisk relevante. Det kan i store træk lade sig gøre så at sige at ’genopføre’ historien i nogenlunde de rammer, den engang udspillede sig. Det er svært at forestille sig, at nogen anden dansk by har en historie, der ligger så lige for at realisere og som vil kunne engagere og inspirere enhver, som blot har den mindste interesse i lokalsamfundet og historie.

Links der uddyber emnet

Linkene åbner en ny side, hvis du får problemer kan du holde <Ctrl> nede medens du klikker

En meget omfattende anmeldelse af Tyge Kroghs bog 'Det store natmandskomplot' finder man på denne adresse. I tidsskriftet for kulturhistorie og lokalhistorie 'Fortid og nutid', har Palle Ove Christiansen en 'debatanmeldelse', som kan læses her:
http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/natmand.pdf.

På følgende link giver kultursociologen Bjørn Andersen ligeledes en præsentation af Tyge Kroghs bog. Beskrivelsen her er dog ikke en decideret anmeldelse af bogen, men snarere præsentation med refleksioner over, hvordan samfundet så ud på Holbergs tid og hvordan synet var på natmændene og den kriminelle underverden:
http://bjoerna.dk/Holberg/Natsiden.htm#Samfundets%20natside%20på%20Holberg's%20tid

Linket er en artikel af historiker og etnograf Nina Koefoed med titlen 'Seksualitetens betydning i etablering af magt og maskulinitet'. Her udforskes forholdet mellem husbondens seksuelle udnyttelse af tjenestepiger og seksualitetens betydning for konstruktion af mandighed i 1700-tallet. I artiklen refereres der til Tyge Kroghs undersøgelser fra perioden, bl.a. fra 'Det store natmandskomplot':
http://www.hum.au.dk/cek/kontur/pdf/kontur_16/nina_koefoed.pdf

billeder af Niels Lind


Støtter
DATS
Kalundborg Kommune
KULTURREGION MIDT- OG VESTSJÆLLAND
Nordea
Statoil