forsiden | aktuelt manden i baggrunden | om logo | kontakt | for de aktive

Omskrevne første scener, hvis du vil gemme filen direkte, kan du 'højreklikke' på linket og vælge at gemme link som ...

Nyhed:

Stykkets første scener skrevet om (2010-04-18)

Efter at rollerne er blevet fordelt, har det vist sig hensigtsmæssigt at omskrive de første scener i stykket. De oprindelige, anonyme borgere, som kommenterer begivenhederne fra sidelinien, er skrevet om til tre mere faste karakterer. Der er nederst på denne side et link til den omskrevne version af disse scener.

I stykkets første scener skal borgerne først reagere på det barnelig, som håndværkerne kommer med oppe fra kirketårnet. Det fylder i den oprindelige version ikke ret meget, men det har været meningsfuldt at lægge en oprørt reaktion frem mellem tre kvinder, Fru Bodil Wulf, Fru Cecilie Gønge og tjenestepige Else Rasmusdatter. Derefter skal borgerne 'varme op' til den ulykkelige Hans Møllers ankomst og det kommer næsten til at overskygge rædslerne med barneliget. I den omskrevne version er 'Borger 1' og Borger 2's replikker indarbejdet, så de kommer til at køre videre i munden på de tre damer.

Disse kvinder er ikke tilfældigt valgt. De er beskrevet i Tyge Kroghs bog og har hver deres specielle historie, som relaterer til Niels Lind og uægteskabelige børn.

Fru Bodil Wulf var gift med Ulrich Wulf som var en handelsmand, der havde lejet sig ind på Lindegården. Det var i virkelighedens verden hos ham, Birthe Natmand brød ind og stjal tøj og sølvtøj. Ulrich Wulf pågreb Birthe, men da hun afleverede det meste af tyvekosterne, frafaldt han videre retsforfølgelse, da det ville blive ham for dyrt med sagsomkostninger og penge til piskning. (Beskrevet side 35 i Tyge Kroghs bog).

Fru Cecilie Gønge er en borgerfrue fra Skibbrogade, som havde haft en tjenestepige, Kirsten Madsdatter, som i dølgsmål havde født 'et fuldbårent pigebarn'. Efter hun havde født, kastede hun straks barnet i husets brønd. Fosteret blev fundet, og hun gik til bekendelse og blev senere halshugget. Hendes hoved blev opsat på en stage på retterstedet, andre til skræk og afsky. Det er selvfølgelig en historie, Fru Gønge har tæt inde på livet. Det fremgår ikke af kilderne, at man fandt frem til, hvem faderen faktisk var (måske var faderen hendes egen mand, Lars Gønge - hvem ved?), så derfor kan hun reagere stærkt på det lig, tømrerne kommer med. (Beskrevet side 93 i Tyge Kroghs bog).

Else Rasmusdatter har på et tidspunkt som skik var, i kirken udlagt havnefoged Jørgen Stub som far til sit uægte barn. Havnefogeden indsendte en ansøgning til kongen om frisag, da han mente, han var for fin til den behandling, som en faderskabssag medførte. Men kongen fik hans baggrund undersøgt - og den viste, at han ikke blot var kendt for 'drukkenskab og anden liderlighed', men også havde prøvet at overtale Else Rasmusdatter til afgive falsk bekendelse og iøvrigt truet hende. Så hun har også noget at reagere på i sammenhængen. (Beskrevet side 91-92 i Tyge Kroghs bog)

Samlet skal denne scene vise, hvilket fedtefad Niels Lind er ved at komme i, da det bliver kendt, at det er ham, der er faderen til barnet i kirketårnet.

Jeg håber det kan blive en god og kraftig scene.

Kalundborg, 17. april, 2010 Jens Balslev

Omskrevne første scener, hvis du vil gemme filen direkte, kan du 'højreklikke' på linket og vælge at gemme link som ...