Preben Lundgreens digt den 25. september 2010:

Det hele begyndte en weekend i maj,
vi mødtes på gymnasiet til dramaleg.

En gruppe lokale, nogle fra fjern og fra nær.
Af disse voksede en natmandshær.

Teksten lå klar – det stor natmandskomplot
af Jens Balslev bearbejdet så spændende og flot!

Jette kasted Handsken og sagde til Brian K:
Dette stykke må vi sammen have op og stå!

En næsten utrættelig instruktør har vist vej,
Inspireret os - ja hvad havde vi gjort uden dig.

Det samme gælder hele vort styregruppeslæng,
der også snildt kan klare et stillads-tagophæng!

Men nævnes skal absolut også en gruppe uden lige:
Nemlig sypigerne og ikke mindst Anna Sofie.

Tror alle her tilstede har følt sig stolte ved at bær’
alt fra uniformer, over kjoler til natmandsklær’.

Og så – lys – film - billetsalg ikke at forglemme,
arbejdsvilkår i vind og vejr ikke altid af de nemme.

Og sluttelig –alle os der på scenen stod frem,
i morgen vender vi atter næsen hjem.

Alle med en fantastisk oplevelse i vort sind
at være med i cirklen om ham - I ved, ”Niels Lind”.

Kære venner, tak for nu, sku’ vi ikke drikke en skål
og være glade og stolte over at vi kom i mål!