forsiden | aktuelt | om stykket | om logo | kontakt | for de aktive | bruger ikke cookies


Ekstraordinær økonomisk støtte fra museet og indstilling til kulturpris.

Museets forretningsudvalg har besluttet at yde en ekstraordinær økonomisk støtte, 7.000 kr, til Handsken. Beløbet lukker det økonomiske mellemværende mellem museet og Teater Handsken

Museets forretningsudvalg besluttede også at indstille Teater Handsken til Nordea Fondens kulturpris!


DVD'en fra forestillingen er klar.

DVD'en fra forestillingen er klar. Den kan købes på museet og i Kochs Boghandel.

Køb den til dig selv!
Køb den som gave til Oda og de andre.
Køb den før din nabo!

Sådan ser DVDen ud.


"Niels Lind og natmændene" blev spillet:

  • torsdag den 16. september (premiere)
  • fredag den 17. september
  • lørdag den 18. september
  • søndag den 19. september
  • torsdag den 23. september
  • fredag den 24. september
  • lørdag den 25. september
  • søndag den 26. september

Billetsalg:

Der var to slags billetter, 'GÅ MED-billetter' og 'SIDDE-billetter'.

Plakat, med billetoplysninger.

Bemærk om billetterne

Det vedrørte kun første del af forestillingen – anden del var traditionelt sceneteater, der foregik i Kalundborg Museums gård for det samlede publikum. I 1. del kunne en fjerdedel af publikum gå rundt med skuespillerne og se scenerne på relevante steder i Højbyen. Dette blev filmet mens det skete og vist på storskærm i museet for resten af publikum. Ved skærmen fik man desuden noget ekstra materiale og en garanti for at kunne følge med i dialogen.


Publikumspladserne er blevet overdækket.

Vi har fået overdækning over publikumsarealet på museet! Selvom det er en dyr løsning, har styregruppen valgt at få en gedigen overdækning af museets indre gård. Således er der beskyttelse imod vind og regn, og i et vist omfang bliver det også lunere at overvære forestillingen. Tribunen og stilladset giver også gode muligheder etablering af lys og anden teknik. Det skal blive meget dårligt vejr, hvis vi bliver tvunget til at aflyse en forestilling.


Kostumerne præsenteret.

Søndag aften var der 'parade' på museet, hvor Anna Sofie Møller Hansen og sygruppen præsenterede forestillingens flotte kostumer. Se billederne mm under 'aktuelt'.


Natmandsøl i handlen

Nu kan alle få fingre i natmandsøl. Denne velsmagende, specielt krydrede øl med en æggende smag af natmandens hemmelighed, kan nu købes i handelen. Hos Søren Bosendal i Kalundborg Vinhus på Kordilgade forhandles denne perle af en øl.

Desuden kan man få denne øl til maden på Restaurant Bispegården. Det ville være naturligt at vælge denne drik til den særlige natmandsmenu, der serveres i spilleperioden for ’Niels Lind og natmændene’. Natmandsøl kan dog også sagtens drikkes til andre af restaurantens menuer.


Alle tiders tur i Rigsarkivet

I går, den 21. august, var Brian Kristensen og Jens Balslev på besøg i Rigsarkivet med filmudstyr og en række emner fra natmandsprojektet, vi gerne ville have belyst. Tyge Krogh, som jo er historiker og forfatter til bogen ’Det store natmandskomplot’, som giver det historiske materiale til hele teaterprojektet, stillede op til interview i de fantastiske omgivelser, som mange måske kender fra julekalenderen ’Alle tiders jul’. Tyge Krogh havde fremskaffet to af de vigtigste arkivalier, der ligger til grund for hans historiske udredning. Det var Kalundborg Bytings Tingbog fra 1734-35, hvori der med sirlig, tætskrevet gåsefjersskrift var nedfældet vidneudsagn fra Niels Linds sag mod ritmester Wivet. Desuden var den mere bredt skrevne Herredsretsbog med Niels Linds sager mod natmændene. Det var utroligt at filme Tyge Krogh, hvor han står og fortæller om dokumenterne, peger i den og læser op fra dem.

Det er planen, at disse optagelser skal klippes sammen, så de indgår som ’mellemspil’ for det siddende publikum i vores forestilling, mens ’gå-med-publikummet’ bevæger sig fra den ene spillescene til den anden.

Klik for at se et foto af Tingbogen fra 1734 og for at se vidneudsagnene i natmandssagen i bogen Herredsretten.


Nye bannere i byen

Vi har besluttet at ofre penge på at få erstattet det stjålne banner, som hang så smukt på bibliotekets gavl på torvet. Det hænger der nu igen som det smukkeste blikfang for vores projekt. Bare det nu må få lov at blive hængende!

Yderligere har vi fået lavet endnu et banner. Det kommer til at hænge ved indgangen til Kalundborg Museum. Mart Tiemensma har endnu en gang lavet en fantastisk fil, som i øjeblikket er ved at blive trykt.


Banner stjålet!!

Natten til søndag d. 8. august er vores flotte, store banner blevet stjålet fra gavlen på biblioteket. Det er revet ned i sin helhed og kun lidt kanttråd sidder tilbage. Hærværket er blevet meldt til politiet og vi arbejder på at finde midler til at få trykt et nyt.

Se hvad Kalundborg Folkeblad skrev.


Nyskrevet scene til anden akt.

For at klargøre sammenhængen mellem de to første retssager i anden akt, er der tilføjet en lille scene, der udspiller sig mellem Niels Lind og Byfoged Friis. Se mere under 'for aktive'.


Så er der ’go-cards’.

Se mere under 'aktuelt'


Tyge Kroghs bog genudgives.

Se mere under 'aktuelt'


Så er der natmandsøl!

Smag det ved byfesten., se mere under 'aktuelt' , plakaten kan du se her (2,7MB) ,læs Kalundborg Folkeblads artikel .


Ny aftale med Bispegårdens Restaurant

Se mere under 'aktuelt'.

billeder af Niels Lind


Støtter
DATS
Kalundborg Kommune
KULTURREGION MIDT- OG VESTSJÆLLAND
Nordea
Statoil